Den velbetrådte vej

Få et detaljeret indblik i de grundlæggende islamiske trosdoktriner som overleveret af Ahl al-Sunna wa al-Jama’a. Styrk din forståelse af din tro og genopfrisk derved din overbevisning, ved at dykke ned i en af de mest anerkendte klassiske kilder...

Islamisk.dk tilbyder et gratis online kursus i Sunni troslære (‘aqīda), hvor vi vil gennemgå et af de mest anerkendte og anvendte værker, kendt som al-Fiqh al-Akbar, af al-Imam al-A‘zam Abū Hanīfa (Allāh være ham nådig) som levede fra år 80-150 anno hijra. Dette værk studeres verden over af studerende inden for sunni troslære og utallige lærde har skrevet omfattende kommentarer til det. Det er uden tvivl et af de tidligste og mest autoritative værker inden for troslære, forfattet af en af de største lærde der nogensinde har levet.

Læs mere: Online kursus i Sunni 'aqida (al-Fiqh al-Akbar) - Kurset begynder fra lørdag d. 9. februar 2008, kl. 20:00.

Må Allāh tildele os viden som er gavnlig, levebrød som er nok og helbredelse fra alle sygdomme. Āmīn.

Det er berettet af Mujāshi' bin Yusuf, en af Imam Māliks ledsagere:

Da den unge irakiske jurist Imam Muhammad besøgte Madina for første gang, gik han inkognito til Imam Māliks studiekreds og spurgte: »Hvad er din holdning om en person for hvem det er nødvendigt at udføre et rituelt bad (ghusl), og som kommer til moskéen og ser at vand til udførelse af den rituelle renhed kun er tilgængelig indenfor i moskéen, hvor en bøn i forsamling (jamā'a) allerede er i gang?« Imam Mālik svarede: »En person for hvem et rituelt bad er nødvendigt kan ikke træde ind i moskéen.« Den fremmede unge person stillede spørgsmålet flere gange, blot for at modtage det samme svar fra Imam Mālik. Idet Imam Malik bemærkede at den unge mand ikke var tilfreds med svaret, spurgte han: »Hvad er så din egen holdning til dette?« »Han bør udføre den tørre renselse (tayammum), træde ind i moskéen, få adgang til vand og så træde ud og vaske sig, for dernæst at deltage i forsamlingen,« kom det prompte svar. Forundret over den unge besøgendes klarhed og snarrådighed spurgte Imam Mālik: »Hvor er du fra?« »Herfra,« var svaret idet han pegede på jorden. Da han forlod forsamlingen, spurgte Imam Mālik sine ledsagere om hvem den besøgende var. Da han blev fortalt at han var en ledsager til Abū Hanīfa fra Irak, undrede han sig og sagde: »Men han fortalte mig at han var herfra!« Da det så blev ham forklaret at den unge mand havde peget på jorden idet han havde sagt det, indså Imam Mālik at hans andet svar havde været endnu mere forbløffende og intelligent (Khatīb al-Baghdādī, Tarīkh al-Baghdād, som berettet af Mahmūd Ahmad Ghāzī i introduktionen til hans engelske oversættelse af Imām Muhammads Kitāb al-Siyar al-Saghīr, s. 22-23).

Note: Dette er ikke en ordret præsentation af beretningen fra Khatīb al-Baghdādīs Tarīkh al-Baghdād, men oversætteren (Mahmūd Ahmad Ghāzī) har gengivet den historiske situation i sine egne ord. Meningen og hvad der fandt sted er dog i overensstemmelse med den originale beretning, hvilket undertegnede har verificeret.

Det som alle vidste (eller burde have vidst), er nu blevet dokumenteret... Vil det få konsekvenser? Nej, for løgn og bedrag er almindelig praksis i nutidens politik.

Innā liLlāhi wa innā ilayhi rāji'ūn

Det følgende er en sektion af et kapitel fra Qādī 'Iyads (d. 544/1149) anerkendte værk al-Shifā bi ta'rīf huqūq al-Mustafā (Helbredelse ved anerkendelse af retten der tilkommer Den Udvalgte), som kort beskriver kendetegnene for sand og oprigtig kærlighed til Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham):

Om kendetegnene på kærlighed til ham (fred være med ham)
Vid at den der elsker nogen foretrækker vedkommende [i: over alt andet] og foretrækker hvad den elskede kan lide, for ellers er man ikke sandfærdig i sin kærlighed, men er blot en prætendent. Den der er sandfærdig i sin kærlighed til Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) vil udvise følgende kendetegn:

1. Det første er at man vil efterligne ham, praktisere hans Sunna, følge hans ord såvel som handlinger, adlyde hans befalinger såvel som forbud, og følge hans adfærd og manerer i medgang og modgang, i glæde og i sorg. Allāhs følgende udsagn bevidner dette: »Sig: Hvis I elsker Allāh så følg mig, (og) Allāh vil elske jer!« (Āl-‘Imrān, 3:31).
2. At man vil foretrække det som Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) har angivet som lov og det han har opfordret til, over sine egne lyster. Allāh sagde: »Og de som har taget byen, som deres hjem, og troen før dem, elsker dem der emigrerer til dem og de finder ikke i deres hjerter noget behov for hvad de gives, men de foretrækker (de andre) over sig selv, selvom de har det svært« (al-Hashr, 59:9).
3. At ens vrede imod folk kun er for Allāhs skyld.

   Al-Qādī Abū ‘Alī al-Hāfiz berettede fra Abū al-Husayn al-Sayrafī og Abū al-Fadl bin Khayrūn, og de fra Abū Ya‘lā al-Baghdādī, fra Abū ‘Alī al-Sinjī, fra Muhammad bin Mahbūb, fra Abū ‘Īsā, fra Muslim bin Hātim, fra Muhammad bin ‘Abdullāh al-Ansārī, fra sin far, fra ‘Alī bin Zayd, fra Sa‘īd bin al-Musayyib, fra Anas bin Mālik (Allah være tilfreds med ham) som sagde: Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde til mig: »Oh min søn, hvis du kan være om morgenen og om aftenen, uden at bære nag til nogen i dit hjerte, så vær sådan.« Derpå tilføjede han: »Oh min søn, dette er af min Sunna, og den der giver liv til min Sunna elsker mig sandelig, og den der elsker mig vil være med mig i Haven« (Dette er Qādī ‘Iyāds egen overleveringskæde igennem Imam Abū ‘Īsā al-Tirmidhī, og den er også overleveret af al-Tabarānī og Abū Ya‘lā. Imam al-Tirmidhī erklærede den hasan gharīb).

   Enhver der kan beskrives med denne egenskab er fuldkommen i sin kærlighed til Allāh og Hans Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham), og den der afviger fra det i blot nogle ting, han er mangelfuld i sin kærlighed, men dog ikke fuldstændigt foruden den. Beviset for dette er hans udsagn (Allāhs fred og velsignelser være med ham) om en person der modtog hadd-straffen for druk, hvorefter nogle folk forbandede ham, hvortil Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Forband ham ikke, for han elsker Allāh og Hans Sendebud« (al-Bukhārī).
4. Endnu et kendetegn på kærlighed til Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) er at man ihukommer og benævner ham meget ofte, for den der elsker noget, taler (også) meget om det.
5. Endnu et tegn er at man længes efter at møde ham (Allāhs fred og velsignelser være med ham), for enhver elsker, længes efter at se sin elskede.

   I hadithen om Ash‘arī-stammen er det berettet at da de nåede til Medina sang de: »I morgen vil vi møde de elskede, Muhammad og hans ledsagere« (al-Bayhaqī).

   Og vi har allerede [i: i et tidligere afsnit] nævnt Bilāls udsagn (Allāh være tilfreds med ham), og ligeledes hvad ‘Ammār sagde før han blev dræbt, samt det vi har nævnt af beretningen om Khālid bin Ma‘dān.
6. At man ud over at tale meget om ham (Allāhs fred og velsignelser være med ham) også ophøjer ham, udviser ærefrygt når han nævnes og er ydmyg og underdanig når han hører hans navn.
   
   Ishāq al-Tujībī sagde: »Efter hans tid plejede Profetens ledsagere (Allāhs fred og velsignelser være med ham) ikke at omtale ham uden at de var ydmyge, fik gåsehud og uden at de græd.« Og således var det også med mange af følgerne (tabi‘īn); nogle af dem gjorde sådan af kærlighed og længsel efter ham, mens andre opførte sig sådan af respekt og ærefrygt.
7. Endnu et tegn er at man har kærlighed til enhver som Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) elskede, fra hans familie og ledsagere, fra emigranterne (al-muhājirīn) og hjælperne (al-ansār), hvem den person så end er, for hans skyld, og at være fjendtlig overfor enhver som er deres fjende, og at hade enhver der hader dem og krænker dem, for den der elsker nogen, elsker den som den elskede elsker.

   Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) har sagt – om al-Hasan og al-Husayn (Allāh være tilfreds med dem): »Oh Allāh, jeg elsker dem så elsk du dem også« (al-Tirmidhī, som erklærede den hasan sahīh, og den findes også i al-Bukhārī og Muslim).
   
   Og i en anden beretning, om al-Hasan: »Oh Allāh, jeg elsker ham så elsk den som elsker ham« (al-Bukhārī og Muslim).
   
   Og han sagde: »Den der elsker de to elsker mig, og den der elsker mig elsker Allāh, mens den der hader de to hader mig og den der hader mig hader Allāh« (Ibn Māja, med en autentisk overleveringskæde).
   
   Og han sagde: »(Frygt) Allāh! (frygt) Allāh hvad angår mine ledsagere! Gør dem ikke til mål efter mig! For den der elsker dem, elsker dem ved at elske mig! Og den der hader dem, hader dem ved at hade mig! Den der skader dem, har skadet mig, og den der skader mig har skadet Allāh, og den der skader Allāh vil meget snart blive pågrebet!« (al-Tirmidhī og Ahmad).
   
   Og han sagde, om Fātima (Allāh være tilfreds med hende): »Hun er en del af mig. Den der gør hende vred, gør mig vred« (al-Bukhārī og Muslim).
   
   Og han sagde til ‘Ā’isha om Usāma bin Zayd (Allāh være tilfreds med dem begge): »Elsk ham, for jeg elsker ham« (al-Tirmidhī, som erklærede den hasan gharīb).
   
   Og han sagde: »Kendetegnet for tro er kærlighed til hjælperne (al-ansār), mens kendetegnet for hykleri er had til dem« (al-Bukhārī og Muslim).
   
   Og i en hadith fra Ibn ‘Umar (Allāh være tilfreds med ham): »Den der elsker araberne elsker dem ved kærlighed til mig, og den der hader dem hader dem ved had til mig« (al-Bayhaqī).

   Det er i sandhed sådan at den der elsker nogen, elsker alt hvad den elskede elsker. Dette var Salafs levevis, selv inden for ting som var tilladte og opfyldelse af ens behov.

   Anas (Allāh være tilfreds med ham) sagde engang da han så Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) følge græskaret omkring i tallerkenen: »Jeg har elsket græskar siden den dag« (al-Bukhārī og Muslim).
   
   al-Hasan bin ‘Alī, ‘Abdullāh bin ‘Abbās og ‘Abdullāh bin Ja‘far (Allāḥ være tilfreds med dem) kom til Salma (Allāh være tilfreds med hende) og bad hende forberede mad til dem, som Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) kunne lide (al-Tirmidhī, al-Tabarānī).
   
   Ibn ‘Umar (Allāh være tilfreds med ham) plejede at tage garvede sandaler på som var farvet gult, efter at have set Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) gøre sådan (al-Bukhārī og Muslim).

8. Endnu et tegn er at hade den der hader Allāh og Hans Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham), være fjendtlig overfor enhver der er fjendtlig overfor ham, holde sig på afstand fra enhver der går imod hans Sunna og tilføjer ting til hans religion, og at finde ting der går imod hans Lov for at være tyngende. Allāh sagde: »Du vil ikke finde et folk der tror på Allāh og den Sidste Dag, som elsker dem der bekæmper Allāh og Hans Sendebud...« (al-Mujādila, 58:22).
   
   Således var hans ledsagere (Allāhs fred og velsignelser være med ham): de bekæmpede deres egne kære for at opnå hans tilfredsstillelse og ligeledes bekæmpede de deres fædre og sønner.
   
   

   ‘Abdullāh bin ‘Abdullāh bin Ubay sagde til ham: »Hvis du ville, havde jeg bragt dig hans hoved,« dvs. sin fars (al-Bazzār).

9. Endnu et tegn er at elske Koranen som han (Allāhs fred og velsignelser være med ham) bragte, som han vejledte ved og som han blev vejledt af, og som han gjorde til sin karakter i sådan grad at ‘A’isha (Allāh være tilfreds med hende) sagde: »Hans karakter var Koranen« (Muslim og Bayhaqī). Kærlighed til Koranen er at recitere den, handle ifølge den og at forstå den, samt at elske hans Sunna og at holde sig indenfor dens grænser.
   
   

   Sahl bin ‘Abdullāh sagde: »Kendetegnet for kærlighed til Allāh er kærlighed til Koranen. Kendetegnet for kærlighed Koranen er kærlighed til Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham), og kendetegnet for kærlighed til Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) er at elske hans Sunna, og kendetegnet for kærlighed til Sunna er kærlighed til det Hinsides, og kendetegnet for kærlighed til det Hinsides er had overfor denne verden, og kendetegnet for had til denne verden er at man ikke hamstre det som er af den, undtagen det som er nødvendigt indtil man når frem til Hinsides.«
   
   Ibn Mas‘ūd sagde: »Ingen behøver spørge sig selv om noget, undtagen Koranen, for elsker han Koranen så elsker han Allāh og Hans Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham)« (al-Bayhaqī).

10. Endnu et kendetegn på kærlighed til Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) er at være barmhjertig overfor hans umma (Allāhs fred og velsignelser være med ham), at give dem god rådgivning, at stræbe efter det bedste for dem og at fjerne det som er skadeligt fra dem, ligesom han (Allāhs fred og velsignelser være med ham) var »barmhjertig, nådefuld overfor de troende« [al-Tawba, 9:128].
11. Endnu et kendetegn på fuldkommen kærlighed er at den der påberåber sig den praktiserer afholdenhed og foretrækker fattigdom og beskreves med fattigdom.

    Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde til Abū Sa‘īd al-Khudhrī (Allāh være tilfreds med ham): »Sandelig kommer fattigdom til de af jer der elsker mig, hurtigere end et vandfald fra dalens (eller bjergets) top når bunden« (Ahmad).
    
    Og i en hadith fra ‘Abdullāh bin Mughaffal (er det berettet), at mand sagde til Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham): »Oh Allāhs Sendebud, sandelig elsker jeg dig«, hvortil han svarede: »Pas på hvad du siger!« Han sagde: »Ved Allāh, jeg elsker dig,« tre gange. Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde derpå: »Hvis du elsker mig, så forbered dig hurtigt på fattigdom« (Al-Tirmidhī, som erklærede den hasan gharīb, mens Ibn Hibbān erklærede den sahīh). Derefter nævnte han andre lignende hadith fra Abū Sa‘īd, med samme betydning.

[Qādī ‘Iyad, al-Shifā bi ta‘rīf huqūq al-Mustafā, al-Qism al-Thānī, al-Bāb al-Thānī, fasl fī 'alāmāt muhabbatii ‘alayhi al-salām; Maktaba al-Ghazālī & Dār al-Fayhā', Damaskus (2000), s. 499-505.]