Den velbetrådte vej

Plakaten siger vist det meste, og MiD's hjemmeside siger resten.

Må Allāh give os tawfīq og acceptere vore bestræbelser. Āmīn.

Mange folk har hørt udtrykket 'svag' (da'īf) anvendt om beretninger fra Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham), men de fleste har ingen idé om hvor mange årsager der kan være bag svaghed i en hadith, og mange tænker slet ikke over at svag faktisk ikke betyder falsk (mawdu'), men kasserer alle 'svage' hadith som ubrugelige.

I virkeligheden er det kun inden for troslære ('aqida) og lovlære (fiqh) at man ikke kan anvende en svag (da'īf) hadith, mens man sagtens kan anvende svage hadith som grundlag for at udføre frivillige gode gerninger eller for at afskrække fra dårlige handlinger. Og om dette blev der dannet konsensus blandt de tidligere lærde inden for hadith.

Således sagde Shaykh al-Islām Muhīy al-Dīn Abū Zakariyya Yahyā bin Sharaf al-Nawawī (Allāh være ham nådig):

De lærde i hadith og fiqh såvel som andre [felter] har sagt at det er tilladt og anbefalet at handle i henhold til (selv) svage hadith inden for handlinger der har at gøre med fortrinlighed, tilskyndelse til det gode og afskrækkelse fra det onde, så længe den ikke er opdigtet.
Hvad angår juridiske kendelser (ahkām) som tilladt og forbudt, handel, ægteskab og skilsmisse og lignende, så handler man i disse [juridiske] sager ikke på baggrund af andre end autentiske (sahīh) eller troværdige (hasan) hadith, medmindre der er tale om forsigtighed i noget, der har med disse emner at gøre, som hvis der dukker en svag hadith op, der angiver misbilligelse (karāha) i forhold til nogle typer handel eller ægteskab, (for) da er det anbefalet (mustahabb) at afholde sig fra det, men ikke nødvendigt (wājib).

(Imam al-Nawawī, al-Adhkār al-Nawawiyya, Sektion: ‘De lærde i hadīth og fiqh såvel som andre har sagt’, Dār al-Ma‘rifa, første udgave, (Casablanca, 1421/2000) s. 8.).

Men ak! Sikken tid vi lever i. Profetens hadith (Allāhs fred og velsignelser være med ham) bliver mishandlet og misbrugt som aldrig før, og alt hvad man ikke kan lide af det der er overleveret, erklærer man svag og kaster bort.

Ved Allāh, et folk der vender sig bort fra deres profets vejledning inden for selv ét aspekt af livet, sådanne folk kan aldrig nogensinde opnå succes. Men hvad skal der ske af et folk, der snakker stort om store emner, men når det kommer til stykket ikke engang kan tildække deres hoved - som det er Sunna - når de skal udføre bønnen? Hvad skal der ske af et folk, der nedprioriterer Profetens moralske og spirituelle lære og vejledning (Allāhs fred og velsignelser være med ham), og i stedet kun fokuserer på hans lovmæssige lære og vejledning? Har sådanne folk gjort andet end amputeret den islamiske religion?

Allāh være os nådig...