Den velbetrådte vej

I Allāhs smukke og ophøjede navn, Verdenernes Herre, og må Allāhs fred og velsignelser være med vor elskede mester Muhammad og hans familie og alle hans ledsagere.

Mange ikke-muslimske folk, bruger nu om dage alle mulige absurde undskyldninger for at tilsvine Allāhs sidste Sendebud, Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham). Hvis det ikke er én ting, så er det en anden, og hvis det ikke er en anden, så er det en tredje. Uanset hvad, så er formålet bare at nedgøre ham og krænke hans ære.

Denne tåbelighed er meget bredt eksisterende om især visse aspekter af Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) ægteskaber, som nogle "moderne" mennesker gør til et kritikpunkt. Og af disse ægteskaber, især ægteskabet med vores ærefulde og elskede moder, den yderst ophøjede og retskafne 'Ā'isha al-Siddīqa (Allāh være tilfreds med hende).

Et vigtigt aspekt af disse hadefulde angreb imod Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) er at de alle bliver fremsat af folk af tvivlsom (moralsk) karakter, af folk som er uvidende omkring Islam og Profeten Muhammads (Allāhs fred og velsignelser være med ham) liv, af folk som er intolerante overfor anderledes tænkende og af folk der er hyklere. Deres nedgørelse af det bedste menneske, sandelig den bedste af hele Allāhs skabelse, udtrykker derfor - mere end noget andet - deres egen tåbelighed og uvidenhed.

Så lad os se på disse anklager og lad os se på det samfund der har produceret de folk der fremsætter dem.

Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) første ægteskab fandt sted i en alder af 25 år, efter at have levet et liv i fuldkommen ærbarhed og han blev gift med en ældre kvinde, navnlig Khadīja al-Kubra som på daværende tidspunkt var 40 år. Mens han var gift med hende, ægtede han ingen anden, men efter hendes død, giftede han sig igen. Og igennem sit liv, havde han i alt 11 eller 13 hustruer.

Til sammenligning, er der I dag (her i Vesten), næsten ingen der lever i ærbarhed, men tilfredsstiller sig selv (med seksuel samkvem) ved næsten enhver given lejlighed. Og selv når folk i dag bliver gift, begår mange af dem stadig hor og utugt. Gennemsnitsalderen for den seksuelle debut er også faldet drastisk - helt ned til 13 årige små piger har samleje med kærester eller andre.

Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) bliver ofte angrebet og nedgjort på det punkt at han havde omkring 13 hustruer. Dette er "mange" ifølge modernisterne i dag. Men i deres iver efter at finde "fejl" eller "mangler" i Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) - som i øvrigt vil tage dem hele deres liv, da der ingen er - overser de mange væsentlige fakta:

For det første, var det ikke unormalt for en mand at have flere hustruer, og selv bibelske profeter (såsom Profeten Sulaymān - Solomon - (fred være med ham)), havde mange hustruer. Så, fra dette aspekt er kritikken ikke nogen begrundet kritik, fordi tid og sted var forskelligt dengang og ligeledes var samfundet; og hvad Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) gjorde, var derfor ganske normalt i det samfunds øjne. Og ingen person kan bedømmes i en fremmed kontekst ved at man hiver konteksten omkring ham væk og forsøger at dømme ham ud fra nutidens normer.

For det andet, så ægtede Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sine hustruer og han behandlede dem som sådan. Han opfyldte deres rettigheder og sine pligter som mand. Han behandlede dem ligebyrdigt og retfærdigt. Men selv hvis han havde 13 hustruer - hvordan kan folk fra et samfund hvor man har utallige elskere/kærester igennem hele sit liv og som man har samleje med uden ægteskab, nogensinde kritisere en mand der gifter sig med flere kvinder? Og som vi har nævnt tidligere, var det normalt i hans tidsalder at ægte flere kvinder, så det er et helt ubegrundet angreb uden indhold.

Men det er forundringsværdigt: I dette fuldstændigt moralsk fordærvede samfund, hvor samleje dyrkes uden ægteskab, hvor selv gifte er utro og begår hor og utugt, hvor piger helt ned til 13 års alderen har seksuel debut med kærester (!) eller andre, tillader man sig at nedgøre en person der igennem hele sit liv har levet et liv i komplet ærbarhed og renhed?

Hykleri!

De moralsk fordærvede kritiserer den moralsk retskafne person; og ikke hvem som helst, men Guds Profet og Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham). Hykleri i skamløs form!

Dernæst kommer så det store "problem" for Vestens modernister, Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) ægteskab med Sayyidatunā 'Ā'isha al-Siddīqa (Allāh være tilfreds med hende). Her kritiseres Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) fordi han ægtede en "så ung pige" og tre år senere fuldbyrdede ægteskabet.

Der er mange visdomme og årsager som kan nævnes, men da de er af religiøs karakter, så vil vi undlade dem i denne omgang - f.eks. det faktum at Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) faktisk blev befalet at ægte 'Ā'isha (Allāh være tilfreds med hende) og endvidere visdommen bag at hun skulle vokse op hos Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) og således helt fra sin ungdom modne og vokse med Islams lærdom. Men der er et meget klart argument der kan gendrive enhver kritik på dette punkt, og det er et verdsligt og simpelt argument som de fleste ikke-muslimer nok har nemmere ved at forholde sig til.

I Islam, og i sandhed mange andre steder i Verden, bliver man betragtet som en voksen og ansvarlig person, når man bliver kønsmoden - dvs. i ens pubertet. Dette værende tilfældet, blev Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) gift med et barn eller en pige, men ventede med at fuldbyrde ægteskabet til tre år efter ægteskabet, til hun var blevet en ung kvinde.

Dette er det første aspekt; han blev gift med en, der ifølge den kulturs standarder betragtes som en voksen og ansvarlig person.

Og dernæst kommer så det historiske og kontekstuelle aspekt; det var fuldstændig normalt i den historiske periode og i det område (og den kultur) hvori Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) levede. Dette er endvidere bevist ud fra det faktum at ingen af Islams - og Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) - fjender nogensinde angreb ham på dette punkt.

Da Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) erklærede Islam og bød folk at erkende at der kun var én Gud, fik han mange fjender i samfundet - ikke mindst de magtfulde i samfundet. Og de gjorde alt hvad de kunne, for at forhindre hans budskab i at blive spredt, og de plejede at sprede løgne om ham. Men der var visse ting de aldrig sagde - de kaldte ham f.eks. troldmand og digter (der forførte folk med sine ord), men aldrig nogensinde kaldte de ham løgner. Fordi de vidste, at ingen ville tro på en sådan løgn; Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) havde levet blandt dem i 40 år og aldrig løjet, aldrig udvist den mindste fejl i sin perfekte og mest ophøjede moral og karakter. Enhver vidste at han aldrig ville lyve - og at sige sådan, ville være at gøre sig selv til grin, snarer end at påvirke Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) ære og troværdighed.

På samme måde, var der ingen der nogensinde angreb Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) omkring hans ægteskaber eller hans adfærd overfor sine hustruer. Fordi de vidste at der intet unormalt eller "dårligt" var deri!

I dag er der dog nogle uvidende og tåbelige folk der går rundt og nedgør Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) af forskellige årsager, men især dette aspekt med ægteskab kan de godt lide at tale om (på trods af deres egen uvidenhed). Således er der folk der "argumenterer" med at Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) i dag ville blive betragtet som en "pædofil" (na'udhubillāh min dhālik). Disse fjolser antager for mange ting om deres moderne samfund:

Det er ekstremt tåbeligt og i det hele taget ugyldigt at dømme og nedgøre en person på baggrund af præmisser sat af ens egen tid og kontekst.

For det første: At folk i Vesten mener at man først bliver voksen når man er 18, er deres opfattelse og den har de lov til at have - ligesom folk andre steder i Verden har enhver ret til at sætte en anden grænse end 18. Det er arrogance i det ekstreme hvis man her i Vesten går ud fra at man kan fastsætte en "universel" aldersgrænse for hvornår man bliver voksen og så gå rundt og svine andre folkeslag eller samfund til, hvor man har en anden aldersgrænse. Og det er mindst ligeså absurd og ja, tåbeligt.

For det andet: Man kan ikke, på baggrund af nye definitioner af ord som ens samfund har formet og skabt, anklage eller angribe folk fra en helt anden tid og kontekst, for at være "dårlige" fordi hvad de gjorde falder ind under det de har defineret. Således, at kalde Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) for "pædofil" (na'udhubillāh min dhālik) når dette ord er blevet defineret længe efter Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) tid, er derfor en ulogisk og fuldkommen upassende samt absurd anklage. Især når han hverken i sin tid, eller i dag (hvor kønsmodenhed afgør om man er voksen eller ej, og ikke om man er 18 eller andet), bliver betragtet som sådan af nogen med den mindste fornuft eller viden.

Alle de folk der nedgør Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) burde se på dem selv. De burde se på deres indre og deres ydre og på deres moral og deres liv. Når de selv er så dårlige, fulde af fejl, og så moralsk svage og fordærvede, hvordan kan de overhovedet tillade sig at kritisere en så ophøjet og ærefulde person - endda helt og aldeles på falske og helt forkerte - ikke eksisterende - grundlag?

Og hvis de endelig vil kritisere, så burde de også tage et kig på deres egen historie; de burde se på de folk som deres samfund ophøjer og lovpriser igennem historien og de burde se på hvordan deres forhold var til disse ting. De behøver ikke engang gå flere end nogle få hundrede år tilbage i historien, førend de vil støde ind på den norm at man simpelthen giftede sig i en tidlig alder. At definitionen på at være "voksen" ikke var "18 år" eller andet, men kønsmodenhed.

Det er hykleri når man som en umoralsk person søger at nedgøre de som er bedre end en selv. Og det er hykleri når man gør det på falske grundlag. Og det er hykleri at man overhovedet udtaler sig om sådanne ting eller fremsætter disse absurde anklager, når man ikke engang har viden!

Og det er arrogance i det ekstreme og tåbelighed endvidere, at pådutte andre tider og samfund sit samfunds normer og bedømme dem ud fra sit samfunds præmisser!

Men alt i alt, er det en fuldkommen upassende måde at fremsætte kritik på - den er uvidenskabelig, den er tåbelig, inkonsistens og ikke mindst, ubegrundet.

Så til alle muslimer; vær ikke frygtfulde overfor de uvidende og de hadefulde, når de angriber eller nedgør vores elskede, Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham). Allāh vil gøre sandheden klar på Dommedagen og så enhver fej tåbe blive mødt med retfærdighed.

Og til alle de hadefulde angribere og uvidende kritikere: Prøv I blot at dø; end ikke en hund vil tisse på jeres grav. Men se i Medina, hvor den ærefulde Profet (Allāhs fred og velsignelser være med ham) hviler, og se hvordan millioner dagligt flokkes om ham, for at hilse på ham, for at besøge ham og for blot at være i nærheden af ham. Og vid, at dette er Allāhs løfte til ham, og at Allāh vil ophøje og opretholde ihukommelsen af Sin Elskede Profet (Allāhs fred og velsignelser være med ham) til Dommedagen.

Og I kan hade og kritisere så meget I vil, skade ham vil det ikke,
Men prøv, om I kan, at udfylde det tomrum han efterlod!
Hvis tomrum det overhovedet er, når mennesker i milliardtal,
har fyldt deres hjerter, med kærligheden til ham!

Må Allāh ophøje Sin Elskede og sende Sin ypperste fred og velsignelser på ham og gøre os til hans sande elskere og sande følgere. Āmīn.

Defending the Transgressed by censuring the reckless against the killing of civilians, er titlen på en ny udgivelse af Aqsa Press (London).

Teksten er skrevet af Shaykh Muhammad Afifi al-Akiti (shafi'ī), med introduktion af Shaykh Gibril Haddad.

Dette er en stærk fatwa imod frihedskæmpernes - islamisk set - ugyldige krigsførelse, som vi ser forskellige steder i Verden i dag. For godt nok er deres sag muligvis retfærdig, men deres metoder er ugyldige i Islam og deres såkaldte jihād opfylder ikke betingelserne for at kunne blive kaldt en jihād i islamisk kontekst. Derimod, er deres krigshandlinger forbrydelser imod Islam og imod menneskeheden.

Ulig mange andre fatwaer, er denne fatwa grundig, systematisk og beundringsværdig i dens udformning da den afspejler et fantastisk overblik over emnet. Og selvom den er skrevet af en Shāfi'ī lærd, er der rimelig stor enighed omkring de konklusioner Shaykh al-Akiti når frem til.

Se denne fatwa online på følgende sider:
Defending the Transgressed... (HTML)
Defending the Transgressed... (PDF)

Må Allāh være tilfreds med Ahl al-Sunnas lærde og belønne dem rigeligt for deres arbejde. Āmīn.

Den hellige Ramadānmåned har nu forladt os, og Allāh ved om den var tilfreds med os eller utilfreds. Men lad os håbe at Allāh vil acceptere den fra os og give os mulighed for at opleve den endnu engang. Āmīn.

Men vi har nu brugt en hel måned, hvor vi har opretholdt fasten fra morgen til aften, for Allāhs skyld. Eller har vi? Var det virkelig for Allāhs skyld? Eller gjorde vi det bare fordi alle andre muslimer gør det? Har vi lært noget af det? Har vi overhovedet reflekteret over hvad formålet med vores tilbedelse og vores handlinger i Ramadānmåneden har været?

Men nu er det 'īd og vi går hastigt videre til at fejre denne helligdag. Enhver dag af glæde og lykke kan kaldes 'īd, men for det muslimske folk er to sådanne specifikt angivet af Allāh og Hans Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) og disse er dermed fastsatte i Loven. Den første af disse to, er nu over os, navnlig 'īd al-fitr.

Hvert år, velsigner Allāh det muslimske folk med denne særlige dag, denne hellige og ophøjede dag, og hvert år er der mange som ikke længere er iblandt os. Men i stedet for at reflektere over dette og lære af denne sandhed, lærer vi intet af det. Vor tro er svag og vor praksis er fjern fra Islam. Vi hverken tænker eller opfører os som muslimer, end på overfladen. Hvornår vil vi være modige og stærke nok til også at handle ifølge hvad vi ved er sandheden?

Frem for at ikke-muslimer ser på os og kommer Islam nærmere, ser de på os og søger afstand. Frem for at respektere vores Islam og vores dyder og moral, ser de på vores adfærd (som er i komplet disharmoni med Islams lære) og ser ned på os. Frem for at være gode repræsentanter for Islam og sprede det gode budskab, videregive Profeten Muhammads (Allāhs fred og velsignelser være med ham) lære, har vi travlt med at gøre ting som afspejler sig negativt, ikke kun på os selv men også på Islam. Det er ikke engang kun os selv vi gør til grin - men vi er blevet til vores egen religions fjender! Vi skræmmer folk væk fra Islam, frem for at tiltrække dem, og dette er ikke et ærinde for muslimer, men dette er Shaytāns arbejde - og han er sikkert glad for vores ivrighed til at gøre hans job for ham.

Og hvad med vores elskede Profet (Allāhs fred og velsignelser være med ham)? Han brugte nætterne i bøn og tilbedelse - ikke for sig selv, men for os. Han græd og bad om tilgivelse - ikke for sig selv, men for os! Og selv på Dommedagen, hvor alle profeter og alle folk kun vil tænke på sig selv, vil han træde frem og bede om tilgivelse for sit folk. Allāh har givet ham den største ære og den mest ophøjede plads i hele skabelsen - og den plads vil han ikke bruge til gavn for sig selv, men udelukkende for sit folk. Og Og hvordan takker vi ham? Ved at forlade hans vejledning og hans kærlighed? Ved at vende ryggen til hans lære og hans visdom? Ved at skabe afstand mellem os selv og ham? Vi glemmer måske en simpel lille ting; han har ikke brug for os - Allāh har allerede givet ham den mest ophøjede plads i hele skabelsen - men det er os der har brug for ham.

Det er et simpelt budskab og det er ikke så svært kære muslimer. Vores Herre er Nådig - for at se Allāhs belønninger, Nåde og velsignelser skal I ikke se langt, men tag blot et kig på jer selv og se blot på den nådefulde Profet (Allāhs fred og velsignelser være med ham) hvis folk vi har den store lykke og velsignelse at kunne kalde os. Vores Herre er nådig og kræver ikke meget af os.

Og hvad er det så der kræves af os? Det der kræves af os, er blot at vi opfører os som mennesker. Islam er en religion, en måde at leve på, som udtrykker og reflekterer harmoni, fred og nåde. Vi behøver ikke andet end at være taknemmelige overfor vores Herre, elske vores Profet (Allāhs fred og velsignelser være med ham) og opføre os som kærlige og hensynsfulde mennesker. Islam er en nåde til menneskeheden, som kan gøre menneskeheden menneskelig - men vi insisterer på at forblive uvidende, i mørke og opføre os som primitive og barbariske væsener.

Hvordan kan vi være sådan, efter at vi har erklæret tro på Allāh og Hans Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) og Den Sidste Dag? Har vi ingen frygt? Ønsker vi ikke det bedste for os selv? Hvad er problemet da? Er vi inderst inde bare nogle hyklere der udgiver sig for at tro, men som i virkeligheden ikke tror på noget som helst af det?

Hvad problemet end er, er løsningen ikke så svær: Vi skal blot ønske det bedste for os selv, og så gøre noget for at opnå det.

Kære muslimer, lad ikke denne dag gå forbi som enhver anden. Lad den ikke forsvinde i forglemmelse og ligegyldighed, men beslut jer for at bringe positiv forandring i jeres liv. Beslut jer for at I vil opnå en karakter som er elskværdig og en personlighed som er hensynsfuld, nådig og kærlig overfor andre. Beslut jer for, at I vil gøre jeres bedste for at udtrykke taknemmelighed overfor Allāh for alle Hans velsignelser og belønninger. Det er umuligt for os nogensinde at kunne give Allāh hvad Han har ret over os, men taknemmelighed er hvad Han elsker. Beslut jer for, at hver gang I skal til at gøre noget, at I vil påbegynde det i Hans ophøjede og ærefulde navn; jeres handling, vil blive til tilbedelse. Tilfredsstil jeres ønsker og længsler, men på lovlige måder, og jeres tilfredsstillelse af jeres egne ønsker vil blive til tilbedelse. Beslut jer for at I vil opnå viden om den elskede Profet (Allāhs fred og velsignelser være med ham), Den Bedste Skabelse, den som Allāh nedsendte som et perfekt eksempel for alle at følge. Beslut jer for at I vil styrke jeres kærlighed til det som er værd at elske, og at I vil søge afstand fra det som er skadeligt og unyttigt. Allāh kræver ikke af jer at I skal gå ud af jeres vej for at opnå Allāhs tilfredsstillelse, men ved simpelthen at gøre hvad der er bedst for jer selv, kan I opnå Allāhs belønninger og belønninger.

Islam er en religion af nåde og kærlighed. Det er en religion der fremmer godhed og menneskelighed og den lærer mennesket at gøre hvad der er bedst for mennesket. Så drag nytte af den og red jer selv - opnå succes i dette liv og i det næste, ved at holde fast i denne nåde som Allāh har nedsendt.

Lad ikke denne dag være som enhver anden dag - men brug denne dag til at reflektere og forandre jeres liv. Gør det som er bedst for jer selv.

Fra dette uduelige menneske og syndefulde person ønskes I alle en glædelig og velsignet 'īd og må Allāh genopvække vor døde tro og helbrede vore døende hjerter. Āmīn.