Den velbetrådte vej

En interessant fatwa. Utallige aspekter er involveret i dette, og sagen er slet ikke så simpel som den forekommer at være.

Hmm... der er både argumenter for og imod en sådan fatwa; spørgsmålet er bare hvilke der vejer tungest, med udgangspunkt i principperne for islamisk jurisprudens (fiqh). Og hvad mon de fremtrædende 'ulamā siger til dette?

Det bør undersøges, og man bør rådføre sig med fremtrædende og enerkendte eksperter indenfor Islamisk lov. Men selv blandt eksperterne, kan man ikke forvente enighed omkring alt.

En anerkendt Shaykh fra Hanafī skolen, giver følgende bud:
Taking off the Hijab in Hostile America

Der er dog ingen tvivl om at Allāh sandelig kender enhver persons intentioner. Og det er ud fra intentioner at handlinger bedømmes. Så må Allāh give os den vilje, styrke og den forståelse der skal til, for at opnå perfektion i Islam.Āmīn

'Abdullāh ibn al-Mubārak (Allāh være tilfreds med ham) sagde,

"Sandelig er denne dīn (religion, dvs. Islām) baseret på viden, så pas på hvem I tager jeres dīn fra!"

Betydningen er naturligvis, at man bør være meget forsigtig med hvem man lærer om Islām af. Der er intet vigtigere for et menneske, end dennes Islām, og hvorfor? Fordi det er ens Islām som vil afgøre ens skæbne i det Hinsides; og formålet med hele dette liv er blot at forberede sig til det næste. Vi er rejsende, fremmede i denne verden, og det vigtigste vi bør tage med os, er det som vil gavne os. Og det som vil gavne os, er viden og gode gerninger. Men forudsætningen for at kunne udføre gode gerninger på mest perfekt vis, er besiddelsen af sand og korrekt viden. Og da det er viden som alting bygger på, så er det af den største vigtighed at ens viden er sand og korrekt. Derfor, skal man være meget påpasselig med hvem man får viden om Islam fra, for der er mange som udgiver sig for at være lærde, men som ikke er det. Og der er mange som tror de besidder korrekt og sand viden, men som ikke gør det. De vildleder både sig selv, og alle som følger dem.

Og det er derfor, at denne advarsel, dette gode råd, er så væsentligt for enhver som vil gøre sig håb om at opnå succes i dette liv og i det næste. Enhver der gør sig håb om at tilfredstille Allāh og Hans Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham), skal rette sig efter dette råd, eller gå under.

Så sørg for, at den person I lytter til hvad angår viden, at den person I lærer fra, er en person som besidder sand viden. At det er en person, hvis udsagn kan bekæftes ikke kun af den hellige Qur'ān og Sunna, men også af majoriteten af de lærde som igennem mere end 1400 år har opretholdt Islams korrekte fortolkning og lærdom. For der er ingen tvivl om at enhver person kan tage Koranen frem, og ud fra den udlede de mest vanvittige og forkerte fortolkninger, men som kan forekomme uvidende folk at være korrekte. Og derfor er det ikke kun nok at følge en person der hævder at følge den hellige Koran og Sendebudets (Allāhs fred og velsignelser være med ham) Sunna, men det er endnu vigtigere, at bedømme hans udsagn ud fra hvad de lærde gennem 1400 år har opretholdt og videregivet af lærdom.

Det er et simpelt og kortfattet råd, men dets vigtighed og relevans kan ikke fremhæves nok. Og så er det blot op til os, at efterkomme det, med Allāhs tilladelse og vejledning.

Terrorister opfører sig ved at angribe tilfældige og uskyldige mennesker. Deres vrede, som egentlig er rettet imod nogle regeringer (USA, England etc.), kommer til udtryk ved angreb på uskyldige mennesker.

Opfører nogle fra det britiske folk så ikke på samme forkerte måde, når de angriber moskéer, overfalder tilfældige og uskyldige muslimer - som intet har at gøre med terrorister?!

Bare fordi London er blevet bombet af nogle psykopater, giver det ikke briterne ret til at gå amok på den muslimske befolkning i England. Er dette hvad "oplyste" og "civiliserede" mennesker skal opføre sig som? At man gør millionervis af mennesker ansvarlige for nogle få psykopaters handlinger, kun fordi de har den samme tro?

Det må være til at forstå, at ikke alle muslimer er ens. Det må være til at forstå, at man ikke kan lade nogle terroristers handlinger gå ud over almindelige muslimer! Man kan ikke stille uskyldige og tilfældige muslimer til ansvar, for handlinger som andre begår i Islams navn. Især når selvsamme muslimer overalt i hele Verden har taget afstand fra den terror der bliver begået rundt omkring. Hvor er fornuften lige pludselig blevet af? Hvor gemmer intelligensen sig, når man pludselig begynder at opfører sig som blodtørstige bøller - præcis som terroristerne selv?

Når cirka en milliard muslimer i verden ikke begår terror, og en lille promilledel af dem gør, må det være til at forstå at der er noget galt med den ekstremt lille minoritet, og ikke med muslimer som helhed!

Ikke nok med at muslimer er mål for terroristernes angreb, men nu er muslimer også mål for samfundets angreb - som egentlig burde vide bedre...

Det er helt ufatteligt, hvordan mennesker igennem tiden har forsøgt at retfærdiggøre deres drab på andre mennesker. Nogle er i den seneste tid, begyndt at retfærdiggøre forbrydelser imod menneskeheden med Islam.

Lad der ikke være tvivl; der er ingen islamisk retfærdiggørelse for forbrydelser begået imod menneskeheden. Drab af uskyldige er imod menneskeheden og har absolut ingen plads i Islam på nogen som helst måde. I den grad at skade mennesker, endda ganske tilfældige civile mennesker, er fuldstændigt fordømmeligt i Islam.

Allāh siger i den hellige Koran (i oversættelsen):

For that cause We decreed for the Children of Israel that whosoever kills a human for other than manslaughter or corruption in the earth, it shall be as if he had killed all humanity; and whoso saves the life of one, it shall be as if he had saved the life of all mankind. Our messengers came unto them of old with clear proofs, but afterwards lo! many of them became prodigals in the earth.

Ingen blind fortolkning af Islam kan overhovedet være gyldig, når den ikke engang interesserer sig for opretholdelsen af livet. Er disse folk der begår sådanne uhyrlige gerninger helt dumme og døve og blinde, at de ikke indser dette?

Det føles helt underligt at man som muslim skal tage afstand fra sådanne uhyrlige gerninger - det er da en selvfølge at ethvert menneske foruden enhver tvivl tager afstand fra disse umenneskeligheder - og om de begås af muslimer eller ikke-muslimer gør ingen forskel!

Det værste ved det hele, foruden de mange tab af uskyldige liv, er at det i sidste ende vil gå ud over muslimer som vil blive holdt ansvarlige for terrorangrebene. Vi har allerede set hvordan 11. september var årsag til at flere moskéer blev sat i brænd, og utallige civile muslimer blev overfaldet og værre. Livet bliver gjort værre for muslimer overalt i verden, som resultat af denne form for terrorhandlinger. Så, hvad er det disse såkaldte muslimer håber at opnå ved at begå sådanne uhyrligheder? Det går jo i ligeså høj grad ud over muslimerne selv! Endvidere, bruger muslimer jo de samme offentlige transportmidler; så et bombeangreb rettet imod den offentlige transport må i høj grad også anses som et angreb på muslimer. Af disse meget simple årsager, står muslimer side om side med ikke-muslimer, imod disse terrorister og forbrydere.

Må Allāh redde os fra folk der misbruger enhver form for ideologi, religion eller videnskab til at undertrykke andre mennesker og til at tage uskyldige menneskers liv.

I Allāhs navn, Den Nådefulde, Den Barmhjertige

Herunder følger nogle udvalgte vers fra Imām al-Busayrīs anerkendte og smukke digt, Qasīdatu al-Burda, kapitel tre. Versene er først transskriberet (arabisk med latinske bogstaver) hvorefter oversættelsen på engelsk følger. Jeg har med vilje undladt at oversætte versene til dansk, da det er ekstremt svært at oversætte poesi, og jeg er ikke så kyndig i arabisk til at undertage mig en sådan opgave. Og at oversætte digtet fra engelsk til dansk, ville være en alt for stor forringelse. Efter versenes oversættelse på engelsk, følger en kort oversættelse af forklaringen (sharh) af versene. I virkeligheden er forklaringen angivet efter hvert vers, men jeg har stillet dem op i par af to, da de som regel har en sammenhængende mening.

Må Allāh belønne 'Allāma Busayrī og lade os opnå gavn og velsignelser fra hans qasīda, ligesom han opnåede stor lykke og gavn via den. Āmīn.

Muhammadun sayyidu al-kawnayni wa ath-thaqalayn
wa al-farīqayni min 'arabin wa min 'ajami

Muhammad (sallallāhu 'alayhi wa sallam) is the leader of both the worlds and both creations (man and jinn)
And of both groups, Arabs and non-Arabs.

'Allāma Busayrī siger i lovprisning af Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) at han er lederen af begge verdenerne (duniyā og ākhira) og begge skabelserne (mennesker og jinn). Dette viser hans ophøjede status som værende den bedste skabelse i hele universet.

'Allāma Busayrī forklarer endvidere Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham) ophøjede og ædle position ved at referere til både arabere og ikke-arabere. Det er berettet i en hadīth af Hadrat 'Abdullāh ibn 'Abbās (Allāh være tilfreds med ham) at Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde at, "I Allāhs syn er jeg den mest ærede af alle folk som kom før (awwalīn) og af alle de folk som vil komme efter (ākhirīn).

Huwa al-habību al-ladhī turjā shafā'atuhu
likulli hawlin mina al-ahwāli muqtahimi

He is (Allāhs) most beloved, whose intercession is hoped for
For every fear (and distress) that is going to come (on the day) of agony (and fears)

Efter at have nævnt Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham) storhed og ophøjede status i denne verden, siger 'Allāma Busayrī at Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) også er den mest ophøjede på Dommedagen (al-Qiyāma). Førsteretten til at gå i forbøn for de troende vil være beæret Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham). Rasūlullāh (Allāhs fred og velsignelser være med ham) er en nåde for menneskeheden (Rahmatu llil-'ālamīn). Derfor placerer Imām al-Busayrī og alle os andre som er fra Sendebudets (Allāhs fred og velsignelser være med ham) Umma (folk) vore håb for succes i det Hinsides på Rasūlullāhs (Allāhs fred og velsignelser være med ham) forbøn. Uden denne forbøn, vil vi sikkert være fortabte.

Der vil være behov for Rasūlullāhs (Allāhs fred og velsignelser være med ham) forbøn på Dommedagen (al-Qiyāma) når menneskeheden vil stå overfor de største prøvelser og den største frygt nogensinde. Menneskehedens vanskeligheder og rædsel på den dag er nævnt i den hellige Koran og Hādīth. Allāh (Den Ophøjede) siger et sted i den hellige Koran: "Oh Mennesker, frygt jeres Herre, for sandelig er Dommedagens rystelser en vældig begivenhed…"

Fa huwa al-ladhī tamma ma'nāhu wa sūratuhu
thumma as-tafāhu habīban bāriyu an-nasami

For he is the one with whom, ended all outward and inward perfections
And then the Creator of all creation chose him as (His) most beloved

Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) er mest særdeles eminent og perfekt, både indvendig og udvendig. Han er grænsen for al perfektion. Enhver og alting falmer til ubetydelighed sammenlignet med ham.

'Allāma Busayrī siger at Allāh (Den Ophøjede) tildelte vores elskede Rasūlullāh (Allāhs fred og velsignelser være med ham) de yderste grænser af al menneskelig perfektion og fra Sin Guddommelige forordning gjorde ham til sin mest elskede. Efter Allāh (Den Ophøjede) er dette det højeste stadium som er blevet tildelt nogen skabelse.

Da' mā adda'athu an-nasārā fī nabiyyihim
wa ahkum bimā shi'ta madhan fīhi wa ahtakami

Discard what the Christians claim about their Nabi
Then decide and say what you wish in praise of him

Her refererer 'Allāma Busayrī til de kristne der tror i treenigheden og Hadrat 'Īsās (fred være med ham) guddommelighed. I konteksten af dette digt, byder 'Allāma Busayrī at man bør forkaste tanken om at attribuere guddommelighed til nogen som helst fra skabelsen.

'Allāma Busayrī siger så, at med undtagelse af guddommeligheden, som kun tilhører Allāh, så sig hvad du end ønsker i lovprisning af Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham). Den bedste lovprisning som kan forestilles vil ikke være nok for hans ophøjede position.

Wa ansub ilā dhātihi mā shi'ta min sharafin
wa ansub ilā qadrihi mā shi'ta min 'izami

And attribute towards his personality whatever you wish of excellence
And attritube to his dignified status as much greatness as you wish

I den første sætning belyses Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham) uendelige prægtighed igen. Derfor siger 'Allāma Busayrī at attribuer hvad som helst du ønsker og så meget som dit sind kan forstå. Din lovprisning vil kun være lig med en fugl der nipper et par få dråber af vandet fra havet.

'Allāma Busayrī belyser endvidere Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham) suveræne status, og uanset hvor meget storhed man attribuere med ham, vil det ikke være nok i forhold til hans ædle status. I de sidste par linjer, siger Imām Busayrī at hver og én bør lovprise Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) efter deres bedste evne - så meget som de overhovedet kan. Og endvidere, at man altid i sine lovprisninger bør erkende at ens lovprisning ikke på nogen måde gør retfærdighed overfor Rasūlullāhs (Allāhs fred og velsignelser være med ham) ophøjede status.

Fa inna fadla Rasūli Allāhi laysa lahu
haddun fa yu'ribu 'anhu nātiqun bifami

For verily excellence of the Messenger of Allāh has no (limits)
Bounds, that a speaker might (be able to) express with his mouth

Nu giver 'Allāma Busayrī grunden bag hvorfor man bør lovprise Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) efter bedste evne. Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham) fortrinlighed har ingen grænser.

'Allāma Busayrī fuldender den forrige linje ved at sige at Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham) fortrinlighed ikke har nogen grænser. Pga. dette, vil intet menneskeligt mund nogensinde være istand til at udtrykke den sande lovprisning og totale perfektion som tilkommer Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham).

Wa kayfa yudriku fī ad-dunyā haqīqatahu
qawmun niyāmun tasallaw 'anhu bi-lhulumi

And how can the reality of him be comprehended in this world
A sleeping nation whose description of him are (like interpretations of) a dream

'Allāma Busayrī forklarer på den ene side Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham) perfektion og ophøjede status, og nævner på den anden side begrænsningerne som vores forståelse og opfattelse lider under, så hvordan er det muligt for os overhovedet at forstå hans perfektioner.

Folk vil aldrig være i stand til at forstå Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham) realitet, fordi som Imām al-Busayrī siger, er vi en sovende nation og hvad vi forstår og opfatter er blot en drøm. Sandheden og realiteten vil kun blive kendt, når vi vågner på Dommedagen.

Fa mablaqhu al-'ilmi fīhi annahu basharun
fa annahu khayru khalqi Allāhi kullihimi

So the extreme depth of (our) knowledge regarding him, is that he is a man
And verily he is the best of all the creation of Allah

I en tilstand af hjælpeløshed og manglende forståelse for Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham) ophøjede status, siger 'Allāma Busayrī til sidst at han er en Mand, hvis sande kvaliteter bliver belyst i den efterfølgende sætning.

Her nævner 'Allāma Busayrī en af de ting muslimer tror på. At Rasūlullāh (Allāhs fred og velsignelser være med ham) er den bedste af Allāhs skabelse, og at kun Allāh (Den Ophøjede) kender realiteten af den perfekte og ophøjede status som Han har tildelt Sin mest elskede Profet.

La tība ya'dilu turban damma a'zumahu
tūbā li muntashiqin minhu wa multathimi

No perfume equals the dust (earth) which is touching his body
Glad tidings be to the person who smells it (the dust) and kisses it

I disse vers siger 'Allāma Busayrī at Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham) status er så ophøjet at selv den bedste duft ikke kan sammenlignes med den jord på hvilken Rasūlullāhs (Allāhs fred og velsignelser være med ham) krop hviler. At sammenligne den jord han ligger på med nogen som helst form for parfume er en stor uretfærdighed overfor den jord hvorpå hans krop hviler. Det er en del af vores tro, at jorden på hvilken Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) ligger er mere ophøjet end noget andet sted. Selv Ka'ba kan ikke måle sig med det. Nogle 'ulamā har endda udtrykt at det er endnu mere ophøjet end 'Arsh.

'Allāma Busayrī afslutter dette (det tredje) kapitel (ud af ni) med den største velsignelse af alle. Han bringer glædelige tidender til enhver som velsignes med lykken at besøge Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) i Madīnatu al-Munawwara (den oplyste by). Og velsignet er den som dufter luften og sandet omkring den hellige Rawda (grav) og kysser den med sand kærlighed.

(Samlet ud fra Qasīda Burda af 'Allāma Sharaf al-Dīn Muhammad bin Hasan al-Busayrī (Allāh være ham nådig)).

As-salātu was-salāmu 'alayka yā sayyidī yā Rasūlullāh yā Habībullāh

Skrevet af Imām Jalāl al-Dīn as-Suyūtī, som utvivlsomt er en af de største muslimske lærde nogensinde. Værket beskæftiger sig med ihukommelse af Allāh (Den Ophøjede) og besvarer spørgsmålet om hvorvidt det er tilladt at udføre dhikr (ihukommelse af Allāh) kollektivt og med hævede stemmer. Som svar, citerer Imām as-Suyūtī 25 profetiske beretninger (ahādīth) der påviser at ikke blot er det tilladt, men det er i høj grad anbefalet...

Mange af disse slags værker, skrevet af de største 'ulamā (lærde) er desværre kun tilgængelige på arabisk, men efterhånden er de ved at blive oversat, og al-hamdu lillāh for det. Må Allāh belønne de som bruger deres tid på at skrive og oversætte nyttige værker, og må Allāh lade os andre opnå gavn af deres arbejde. Āmīn.