Den velbetrådte vej

I Allāhs navn, Den Mest Nådefulde, Særdeles Barmhjertige

Og må Allāhs fred og velsignelser være med Hans elskede Sendebud, hans rene familie og alle hans retskafne ledsagere.

Dette er en fortsættelse af artiklen med spørgsmål og svar om fasten. Den første artikel dækkede 12 spørgsmål. Derfor fortsætter vi nummereringen fra 13.

Bemærk at disse spørgsmål er blevet stillet af en række forskellige folk på forskellige måder. For at gøre teksten simpel og overskuelig er spørgsmålene blevet omformuleret – men essensen i hvert spørgsmål er stadig den samme.

Alle besvarelserne er i henhold til Hanafī skolen og er baseret på forskellige anerkendte værker inden for skolen.

Spørgsmål 13
Er det tilladt at udsætte afholdelsen af den obligatoriske faste til et andet tidspunkt efter Ramadanmåneden uden en gyldig grund? Skal man holde en sådan forsømt faste eller betale bod til bespisning af en fattig person?

Svar
Nej det er ikke tilladt at udskyde den obligatoriske faste uden en gyldig grund. At gøre sådan er en stor synd (kabīra). Det er ikke kun fasten selv der er obligatorisk således at man selv kan bestemme hvornår man vil holde den, men det at faste hver eneste dag i Ramadanmåneden er obligatorisk for enhver der ikke er undskyldt, eksempelvis på grund af sygdom eller en anden tilstand der forhindrer én i at faste. Således har Allāh Den Ophøjede sagt i Koranen:

»Ramadanmåneden er den (måned) hvori Koranen blev nedsendt, som en retledning til menneskeheden, samt klare beviser for retledning og kriteriet, så lad de af jer der oplever måneden faste. Og den, der er syg eller på rejse så (lad ham faste) et (tilsvarende) antal andre dage...« (al-Baqara, 2:185).

Og fordi oversættelsen kan være upræcis er det vigtigt at pointere at den grammatiske form anvendt i verset er imperativ (påbud) hvilket altså betyder at Allāh Den Ophøjede i verset har påbudt muslimer at faste i Ramadanmåneden. De eneste situationer hvor man er fritaget fra at faste i Ramadanmåneden er som angivet to: enten hvis man har en sygdom eller tilstand som forhindrer én i at faste eller hvis man er rejsende (og der er detaljer relateret til disse situationer som de lærde har uddybet).

Men hvis man alligevel – af dovenskab eller andre årsager – undlader at faste uden en gyldig grund, så skal man kun gentage de antal dage man forsømte at faste. Og hvad angår den store synd, man har gjort sig skyldig i, så kræver det også en oprigtig søgen om tilgivelse (tawba), før man kan rette op på sin fejl. Det er ikke muligt at betale sig fra det.

Spørgsmål 14
Er det nødvendigt at tage del i morgenmåltidet i Ramadanmåneden (suhur) for at faste?

Svar
Nej. Morgenmåltidet er ikke en betingelse eller nødvendighed for fastens gyldighed, men det er dog sunna og meget belønningsværdigt i henhold til Profetens hadith (Allāhs fred og velsignelser være med ham): »Tag del i morgenmåltidet (suhur) for sandelig er der velsignelser i det« (Imam Muslim, al-Jāmi‘ al-Sahīh). Således har de lærde beskrevet morgenmåltidet som en anbefalet og belønningsværdig sunna-handling som man i øvrigt bør udsætte indtil kort før fastens begyndelse.

Spørgsmål 15
Hvad tid begynder og slutter tiden for morgenmåltidet (suhur) i Ramadanmåneden?

Svar
Der er ingen begrænsning på hvor tidligt man kan indtage morgenmåltidet men det er dog anbefalet at udsætte det til kort før fastens begyndelse (dvs. kort før fajr-bønnen går ind), da dette i lyset af hadith er noget Allāh Den Ophøjede elsker. Hvad angår hvornår tiden for morgenmåltidet slutter så kan man i princippet spise helt indtil tiden for fajr-bønnen går ind, men det er anbefalet at man stopper et par minutter inden, for dermed at undgå at overtræde tiden og gøre sin faste ugyldig.

Spørgsmål 16
Skal man danne intention for hver eneste dags faste i Ramadanmåneden eller kan man nøjes med at danne intentionen én gang for hele måneden? Er det nødvendigt at fremsige intentionen?

Svar
Først og fremmest er intentionen en betingelse for fastens gyldighed. Men afhængig af hvilken type faste der er tale om, er der forskellige regler for intentionen. For Ramadanmånedens obligatoriske faste, som man holder i Ramadanen, på deres rette tid, er det nok at man har en generel intention om bare at faste og at man har denne hensigt mellem natten forinden og indtil lidt før midt på dagen (dvs. før solen når zenit) ifølge det mest korrekte. Dette er dog ikke ensbetydende med at man nødvendigvis skal fremsige intentionen, men det er i princippet nok at man blot oplever det tidsrum hvor man kan danne intentionen og i dette tidsrum har til hensigt at faste den pågældende dag. Og bemærk: I tilfælde af at man først danner intentionen i tidsrummet op til kort før midt på dagen, så skal man have undladt at gjort noget der bryder fasten indtil det tidspunkt. Ellers vil fasten ikke være gyldig.

Hvad angår Ramadanmånedens obligatoriske faste, som man holder efter Ramadanmåneden fordi man (uanset grund) forsømte at holde dem på deres rette tid, så er reglerne for intentionen lidt anderledes for disse. Intentionen er stadig nødvendig, men for disse kompensationsfastedage (qadā) er det endvidere også nødvendigt at intentionen forefindes om natten inden fasten begynder og at denne intention desuden specificerer hvilken type faste man vil holde. På disse dage kan man altså ikke danne intentionen op til før midt på dagen, men man skal have intentionen før fajr-bønnens tid går ind.

Spørgsmål 17
Bliver fasten ugyldig af at ryge?

Svar
Ja. Med vilje at indtage røg fra cigaretter, cigarer eller selv tykt røg fra madlavning bryder alle sammen fasten. Hvis man derimod er passiv og ikke selv ryger, men er omkring rygere, og af den grund kommer til at indtage noget røg, uden at det er med vilje, så bryder dette ikke fasten.

Spørgsmål 18
Bliver fasten ugyldig af at kaste op?

Svar
Der er to betingelser for at opkast gør fasten ugyldig: For det første at man kaster op med vilje og for det andet at opkasten er mere end en mundfuld. Hvis en af disse to betingelser ikke bliver opfyldt så bliver fasten ikke ugyldig af opkast ifølge det foretrukne standpunkt.

Spørgsmål 19
Bliver fasten ugyldig af at bløde fra munden – eksempelvis tænderne? Hvad hvis man bløder meget?

Svar
Fasten bliver ikke ugyldig af selve blødningen i sig selv uanset mængde, så længe man ikke sluger noget af det. Men kommer man til at sluge det, så bliver fasten ugyldig.

Spørgsmål 20
Bliver fasten ugyldig af at komme noget medicin eller salve e.l. på et åbent sår?

Svar
Nej, fasten bliver ikke ugyldig af at komme noget medicin – eller noget andet – på et åbent sår. Indtagelse af stoffer igennem huden eller overfladiske sår gør ikke fasten ugyldig. Behandlingen af sår har således ingen påvirkning på fasten.

Spørgsmål 21
Bliver fasten ugyldig af at tage til tandlæge og få behandling mens man faster?

Svar
I princippet bliver fasten ikke ugyldig af at få behandling i munden, da det i sig selv ikke indebærer at man sluger noget. Men da der er en stor risiko for at man enten kommer til at sluge nogle kemiske stoffer, bør man kun få foretaget akut behandling i Ramadanmåneden (og så håbe at man kan holde fasten – og bliver den brudt, så at gentage den bagefter), mens man kan få udsat resten til et tidspunkt hvor man ikke faster. Bemærk dog at fasten bliver ugyldig af indsprøjtninger og dette gælder også lokal bedøvelse.

Spørgsmål 22
Bliver fasten ugyldig af at bruge mundskylningsvæske med alkoholindhold?

Svar
Nej, så længe man ikke indtager noget, bliver fasten ikke brudt. Desuden er syntetisk alkohol ikke urent (nājis) og ud over at bruge den som et rusmiddel (hvilket er forbudt) er det tilladt at bruge varer som indeholder syntetisk alkohol, såsom tandpasta, mundskylningsvæske, parfume, shampoo osv. At bruge alkohol – syntetisk eller ej – som et rusmiddel er under alle omstændigheder forbudt, selv i små mængder.

Spørgsmål 23
Bliver fasten ugyldig af at sluge madrester man har haft siddende i munden og som man kom ind i munden før fasten begyndte?

Svar
Svaret på spørgsmålet afhænger af madresternes størrelse og (samlede) mængde. Hvis madresterne er mindre end størrelsen på en ært vil fasten ikke blive ugyldig af at sluge dem, men hvis de er større end en ært vil fasten blive ugyldig. Det er under alle omstændigheder bedst at børste tænderne grundigt når man har spist morgenmåltidet (suhur) for at undgå overhovedet at have madrester i munden når man påbegynder sin faste. Bemærk: Hvis man tager madresterne ud af munden og så indtager dem igen, og derefter sluger dem, så vil fasten blive ugyldig uanset størrelse og mængde.

Spørgsmål 24
Bliver fasten ugyldig af at man kommer til at spise efter at tiden for fajr-bønnen er gået ind, fordi man enten var i tvivl eller fordi man kom til at tage fejl af tiden?

Svar
Ja, fasten bliver ugyldig hvis man på grund af tvivl, uvidenhed eller en fejl kommer til at spise efter at fasten er gået i gang (dvs. ved fajr-bønnens indtrædelse). Men fordi man gjorde dette ved en fejl og ikke med vilje for at bryde fasten, så vil det kun være nødvendigt at gentage fasten uden bod (kaffāra).

Spørgsmål 25
Hvad er reglerne for bod (kaffāra)? Hvornår er bod nødvendigt og hvornår kan man nøjes med gentagelse (qadā) af fasten?

Svar
Generelt gælder det at hvis man uforsætligt kommer til at gøre fasten ugyldig eller hvis man har en gyldig grund til det (såsom at man simpelthen ikke kan klare det eller pga. akut sygdom e.l.) og derfor bryder fasten så skal man kun kompensere for det ved at gentage fasten på et andet tidspunkt, uden nogen bod (kaffāra). Hvis man på den anden side gør fasten ugyldig med vilje uden en gyldig grund så bliver bod nødvendigt.

Bod (kaffāra) består af at faste i to på hinanden følgende måneder. Er man ikke i stand til det, så enten at bespise tres fattige med to måltider (dvs. 120 måltider i alt), uanset om det er et morgen og et aftenmåltid, to morgenmåltider eller to aftenmåltider hver, eller give hver fattig person svarende til 60 kr. per dag, dvs. 3600 kr. i alt.

Endvidere er en enkel bod nok for alle forrige tilfælde af ugyldiggjorte faster, selv hvis de er spredt over flere års Ramadanmåneder.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt man kan nøjes med en gentagelse (qadā) eller om bod (kaffāra) er nødvendigt så bør man spørge en vidende person om den konkrete sag for at være sikker.

Spørgsmål 26
Hvad er reglerne for fidya? For hvem er det nødvendigt at betale fidya?

Svar
For de folk som ikke er i stand til at faste på grund af en tilstand, lidelse eller sygdom, og ikke har udsigt til at blive rask eller fri fra deres tilstand (såsom meget gamle og svage folk, som ikke kan klare fasten eller folk med en kronisk sygdom som forhindrer dem i at faste) – for disse folk er der en lettelse og fritagelse fra fasten. Men fordi deres tilstand ikke kun er midlertidig vil de – i modsætning til f.eks. en gravid kvinde eller en midlertidigt syg person – ikke kunne holde disse fastedage senere. Derfor skal sådanne folk, som ikke har udsigt til at kunne blive i stand til at faste igen, i stedet betale fidya.

Kort sagt er forpligtelsen til at betale fidya betinget af at ens tilstand – som forhindrer én i at faste – ikke er midlertidig men varig. Ellers skal man faste når man bliver i stand til det.

Fidya er i praksis en almisse som man skal give til fattige og består enten af to måltider eller deres pris – hvad der end er mest praktisk og gavnligt for de fattige. Dette er af de lærde blevet vurderet og fastsat til minimum 60 kr. pr. dag man ikke kan faste (dvs. 1800 kr.) men hvis man ønsker at betale mere, så er det endnu bedre for én. Man kan betale fidya på én gang eller over flere gange, i starten af Ramadanmåneden eller i slutningen af den eller man kan give det til én fattig person eller fordele det over flere modtagere. Hvis man ikke er i stand til at betale fidya på grund af fattigdom så kan man bede Allāh Den Ophøjede om tilgivelse for at forsømme denne pligt og dermed få sin ‘gæld’ til Allāh tilgivet.

Hvad angår Koranverset hvis bogstavelige betydning indikerer at enhver kan nøjes med at betale fidya hvis det er svært for dem at faste, så er denne betydning ikke korrekt.

Allāh Den Ophøjede sagde:

»Et fastlagt antal dage. Og den af jer der er syg eller på rejse, så (lad ham faste) et (tilsvarende) antal andre dage. Og det er pålagt dem, som (kun) med meget besvær kan (faste), at betale en løsesum for at bespise en fattig person. Og den, der af glæde gør godt (ved at forøge beløbet), så er det bedre for ham. Og det at I faster er bedre for jer, hvis I blot vidste« (al-Baqara, 2:184).

Nogle lærde mente at tilladelsen til at betale en løsesum for at bespise en fattig person var blevet ophævet, men Sayyiduna ‘Abdullāh bin ‘Abbās (Allāh være tilfreds med ham) har forklaret at dommen ikke er blevet ophævet men blot specificeret til kun at gælde for folk som ikke har udsigt til at blive stærke eller raske nok til at kunne faste igen. Således kan alle ikke bare tage denne lettelse og følge den, men den gælder kun for folk som ikke bliver i stand til at faste igen. Alle andre skal faste de manglende dage når de bliver i stand til det.

Spørgsmål 27
Er det tilladt for en der ikke faster at spise foran en fastende person i Ramadanmåneden?

Svar
Selvom det ikke i sig selv er forbudt (harām) så er det dog upassende at spise foran en fastende person, når dette godt kan undgås. Gør man det med vilje, for at udsætte den fastende for unødvendige prøvelser eller for at håne eller nedgøre fasten eller den fastende, så er dette syndigt.

Spørgsmål 28
Er det gyldigt at udføre tawāwīh-bønnen fire enheder (rak‘a) ad gangen i stedet for to?

Svar
Ifølge det mest korrekte standpunkt er det gyldigt, men noget forhadt (makrūh tanzihan) at udføre tarāwīh-bønnen fire enheder ad gangen i stedet for to. Eftersom at Ledsagerne og de efterfølgende generationer af lærde (salaf) alle har udført tarāwīh-bønnen to enheder (rak‘a) ad gangen er dette derfor klart at foretrække.

Spørgsmål 29
Kan man faste på vegne af en anden person?

Svar
Nej, man kan ikke faste på vegne af en anden person ligesom man heller ikke kan udføre den rituelle bøn (salāt) på vegne af en anden person. Hvis en person dør i en sådan tilstand at vedkommende mangler nogle fastedage, så kan personens arvinger betale fidya på vedkommendes vegne.

Spørgsmål 30
Er det tilladt at smage eller tygge på noget mens man faster så længe man ikke sluger det?

Svar
Det er tilladt i den forstand at det ikke vil gøre fasten ugyldig, men det er forhadt (makrūh) at gøre sådan uden en gyldig grund. Sluger man dog selv den mindste smule, så vil fasten blive ugyldig af det.

Hvis nogen har brug for yderligere uddybelse eller en forklaring til noget af det ovenstående kan man indsende en meddelelse via kontakt-formularen her