»Kanske at Din Herre vil ophøje dig til en yderst ophøjet rang«
Imam Abū 'Abdullāh Muhammad al-Qurtubī (d. 671/1273) beretter den følgende hadith i sit værk al-Tadhkira fī ahwāl al-mawtā wa al-ākhira, idet han beskriver Profetens forbøn (Allāhs fred og velsignelser være med ham) for menneskeheden på dommedag:
Imam al-Tirmidhī beretter (via sin kæde af berettere) fra Abū Sa'īd al-Khudhri (Allāh være tilfreds med ham), som sagde: Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Jeg vil være mesteren over Ādams efterkommere på dommedagen, og dette er ikke pral. I min hånd vil være lovprisningens banner, og dette er ikke pral. Og der vil ikke være nogen profet på den dag, Ādam eller nogen anden, som ikke vil være under mit banner. Jeg vil være den første for hvem jorden vil blive åbnet, og dette er ikke pral.« Han tilføjede: »Menneskeheden vil blive rædselsslagen tre gange, så de vil gå hen til Ādam og sige: 'Du er vor fader, så gå i forbøn for os foran vor Herre', men han vil svare: 'Jeg begik en fejl og blev sendt ned til jorden på grund af den, men gå til Nūh'. De vil gå hen til Nūh, men han vil sige: 'Jeg anråbte (Allāh) imod jordens folk og de blev udryddet, men gå til Ibrāhīm'. Så vil de gå hen til Ibrāhīm, men han vil sige: 'Jeg talte usandt tre gange',« og Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) tilføjede her: »Ingen af dem var løgne, men han søgte at forklare Allāhs religion ved dem. (Ibrāhīm sagde:) 'Men gå til Mūsā', så de vil gå hen til Mūsā, men han vil sige: 'Jeg dræbte en person, men gå hen til 'Īsā', hvorefter de vil gå hen til 'Īsā, men han vil sige: 'Jeg blev taget som gud ved siden af Allāh, men gå til Muhammad'. Så vil de komme til mig, og jeg vil gå med dem.« Ibn Jud'ān sagde at Anas sagde: Jeg kiggede på Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) da han sagde: »Jeg vil tage fat i ringen til Paradisets dør og banke den imod døren, og det vil blive spurgt: 'Hvem er det?', og det vil blive sagt: 'Muhammad', hvorefter de vil åbne døren for mig og byde mig velkommen. Jeg vil dernæst falde ned i knæfald for Allāh, Som vil vejlede mig til lovprisninger og forherligelser (af Allāh), og det vil blive sagt til mig: 'Løft dit hoved. Bed om hvad du vil, og du vil blive det tildelt. Gå i forbøn, og den vil blive accepteret. Tal og du vil blive hørt.' Og dét er al-Maqam al-Mahmūd, om hvilket Allāh sagde: 'Kanske at Din Herre vil ophøje dig til en yderst ophøjet rang' (17:79)« (Imam al-Qurtubī tilføjer:) al-Tirmidhi sagde at denne hadith er troværdig (hasan sahīh).Det er her vigtigt lige at afklare to detaljer:
For det første: Ādam (fred være med ham) begik en fejl, fordi Allāh havde bestemt at hans opmærksomhed skulle rettes væk, således at han ved forglemmelse kunne begå fejlen og dernæst blive sendt ned til jorden - i henhold til Allāhs bestemmelse, idet Allāh før Ādams skabelse til englene sagde: »Sandelig vil jeg oprette en stedfortræder på jorden« (2:30). Så det var ikke en synd i den forstand at han bevidst begik ulydighed imod Allāh.
For det andet: Ibrāhīm (fred være med ham) løj ikke i den forstand at han begik en synd. Beretningen går ud på at Ibrāhīm (fred være med ham) ødelagde sit folks idoler mens de var væk, og da de kom tilbage og så ødelæggelsen sagde de (i Koranens ord): »Har du gjort dette til vore guder, Oh Ibrāhīm? Han sagde: Men denne, den største af dem har gjort det, så afhør dem, hvis de kan tale« (21:62-63). Hans formål og pointe var at fremhæve folks tåbelighed, at de tilbad nogle idoler som ikke engang kunne beskytte sig selv, og at de heller ikke var i stand til selv at fortælle hvad der var sket dem, så hvordan skulle de nogensinde kunne gavne dem der tilbad dem? Profeten Ibrāhīm (fred være med ham) tog denne strategi i brug, for at få folk til at indrømme at deres 'guder' i sandhed ikke var i stand til at kunne gøre noget som helst - end ikke tale. Dette er en retorisk og strategisk teknik hvis formål er at få modstanderen til selv at indrømme hvad man ønsker at gøre ham opmærksom på. Det kan også læses som en form for sarkasme og dermed gøre hans udsagn til tvetydig. Kidhb (det anvendte ord i hadithen) på arabisk angiver ikke nødvendigvis en løgn, men kan også betyde tvetydighed, hvilket det gør i denne kontekst.
Må Allāh styrke vores forhold til Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham), samt vores kærlighed til ham, og må Allāh lade os være blandt dem som Han på dommedagen vil gå i forbøn for, og må vi nyde hans ophøjede selskab i Paradis. Āmīn.