Den velbetrådte vej

Den store mujtahid imam og en af de mest fremtrædende autoriteter inden for den senere Hanafī skole, 'Allāma Muhammad Amin ibn 'Ābidīn al-Shāmī (d. 1252/1836) skriver i sit mesterværk af en kommentar, Radd al-Muhtār 'alā al-Durr al-Mukhtār, et af de mest fremragende værker nogensinde skrevet inden for islamisk fiqh:

Det er anbefalet når man hører det første vidnesbyrd (shahāda) at sige: »Allāhs velsignelser være på dig, Oh Allāhs Sendebud« (Sallā Llāhu 'alayka yā RasūlaLlāhi), og ved det andet: »Må mine øjne frydes ved (synet af) dig, Oh Allāhs Sendebud« (Qarrat 'aynī bika yā RasūlaLlāhi). Dernæst siges: »Oh Allāh forsyn mig fortsat med syn og hørelse« (Allāhumma matti'nī bis-sam'i wal-basri), efter placeringen af begge tommelfingernegle på ens øjne, for så vil han (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sandelig være ens guide til Haven (al-Janna), som det er nævnt i Kanz al-'Ibād igennem Quhustānī. Og lignende findes i al-Fatāwā al-Sūfiyya, mens det i al-Firdaws er berettet at, »Enhver der kysser sine tommelfingernegle når han hører 'Jeg bevidner at Muhammad er Allāhs Sendebud', i kaldet til bøn, så vil jeg være hans guide og vil lade ham træde ind i Paradisets rækker« (Ibn 'Ābidīn, Radd al-Muhtār, bāb al-adhān; (Imam Ibn 'Abidin, Radd al-Muhtar, Maktaba Hanafiyya (Pakistan) bind 2, s. 84).

Dette er blandt andet baseret på følgende hadith fra Sayyiduna Abū Bakr al-Siddīq (Allāh være tilfreds med ham):

Hver gang han [Abū Bakr] hørte den der kalder til bøn sige: »Jeg bevidner at Muhammad er Allāhs Sendebud,« plejede han at gentage dette og så kysse det øverste af sine tommelfingre og tørre dem over sine øjne. Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Den der end gør som min nære ven gjorde, for ham vil min forbøn finde sted« (al-Daylamī, al-Firdaws, i variende ordlyd).

Denne (og enhver anden lignende hadith om dette) er ifølge næsten alle de lærde inden for hadith (muhaddithūn) svag (da'īf), men ikke opdigtet (mawdū'), men modsat hvad mange folk tror, så er det faktisk - ifølge konsensus (som de lærde nåede frem til allerede i Imam Ahmad ibn Hanbals tid) - tilladt at handle på baggrund af svage hadith inden for prisværdige eller gode frivillige gerninger; det er derfor denne handling er anbefalet (mustahabb) og ikke en sunna. Man skal huske at der er meget stor forskel på svage hadith og opdigtede hadith.

Beviset på dette er blandt andet hvad Shaykh al-Islam Abū Zakariyya Yahyā bin Sharaf al-Nawawī (Allāh være ham nådig) skrev i sit meget anerkendte værk al-Adhkār:

De lærde inden for hadith (muhaddithūn) og fiqh (fuqahā') og andre har sagt at det er tilladt og anbefalet at anvende (selv) en svag hadith som basis for frivillige handlinger af hengivenhed og for at vække sit ønske om at gøre gode gerninger og for at vække sin frygt for onde gerninger, sålænge det ikke er en opdigtet hadith. Hvad angår de juridiske kendelser såsom det som er tilladt og forbudt, handel, ægteskab og skilsmisse og andre som dem, så anvender man kun autentiske (sahīh) eller troværdige (hasan) hadith, undtagen hvis der er tale om [en kendelse baseret på] forsigtighed inden for en sag der har med disse at gøre. Eksempelvis, hvis en svag hadith går imod nogle typer handel eller ægteskab, så er det anbefalet at undgå den [form for handel eller ægteskab], men det er ikke nødvendigt [at følge hadithen] (Imam al-Nawawī, al-Adhkār, Fasl fī al-amr bi al-ikhlās wa husn al-niyyāt fī jamī' al-a'māl al-zāhirāt wa al-khāfiyyāt) Dār al-Ma'rifa (2000), s. 8).

Og i denne handling - at kysse neglene på sine tommelfingre og føre dem til øjnene - er et udtryk for kærlighed til Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) og dette ville være en belønningsværdig gerning selv hvis der ikke var hadith (selv svage) som grundlag for det.

Endvidere er dette ikke kun inden for Hanafī skolen, men ifølge Shaykh Afīfī al-Akītī (som er en lærd inden for Shāfi'ī skolen) er dette også udbredt blandt sunnī muslimer der følger Shāfi'ī og Mālikī skolerne. Hans tekst om emnet kan læses her: Kissing the thumbs during adhan?

Må Allāh styrke os og forøge os i vores kærlighed til Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) og vejlede os til at udføre gode gerninger af enhver type. Āmīn.