Den velbetrådte vej

Det følgende er en sektion af et kapitel fra Qādī 'Iyads (d. 544/1149) fremragende værk - et af de mest anerkendte inden for emnet - al-Shifā bi ta'rīf huqūq al-Mustafā (Helbredelse ved anerkendelse af retten der tilkommer Den Udvalgte), som kort beskriver nødvendigheden af kærlighed til Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham):

Om nødvendigheden af kærlighed til ham (fred være med ham)

Allāh Den Ophøjede sagde:

»Sig: Hvis jeres fædre, sønner, brødre, hustruer, slægtninge, rigdomme, som I har tilegnet jer, handel, hvis tilbagegang I frygter, eller hjem, som behager jer, (hvis alle disse) er jer mere elskede end Allāh og Hans Sendebud og bestræbelse i Hans vej, så vent til Allāh frembringer Sin befaling! Og Allāh vejleder ikke det forbryderiske folk« (al-Tawba, 9:24).

Dette er nok som opmuntring, tilskyndelse, indikation og bevis for nødvendigheden af kærlighed til ham og er nok til at fastslå den som en umådeligt stor forpligtelse af storslået vigtighed, som er hans ret (fred og velsignelser være med ham). Allāh fordømmer enhver hvis ejendom, familie eller afkom er ham mere elsket end Allāh og Hans Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham), og han truer dem ved at sige: »Så vent til Allāh frembringer Sin befaling…« (al-Tawba, 9:24). Dernæst erklærer Han dem i slutningen af verset for at være forbrydere og fortæller dem at de er blandt de vildledte og at Allāh ikke vejleder dem.

Abū ‘Alī al-Ghassānī berettede, at Sirāj bin ‘Abdullāh al-Qādī berettede, at Abū Muhammad al-Asīlī berettede, at al-Marwazī berettede, at Abū ‘Abdullāh Muhammad bin Yūsuf berettede, at Muhammad bin Ismā‘īl berettede, at Ya‘qūb bin Ibrāhīm berettede, at Ibn ‘Ulayya berettede fra ‘Abd al-‘Azīz bin Suhayb, fra Anas (Allāh være tilfreds med ham) at Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Ingen af jer tror, før jeg er ham mere elsket end hans børn, forældre og hele menneskeheden« (al-Bukhārī og Muslim). Og noget lignende er blevet overleveret fra Abū Hurayra (Allāh være tilfreds med ham) (al-Bukhārī).

Og det (følgende) er berettet via Anas (Allāh være tilfreds med ham) fra Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham): »Der er tre kvaliteter, som hvis de findes i nogen, smager han troens sødme: at Allāh og Hans Sendebud er ham mere elsket end alt andet, at han elsker en person, kun for Allāhs skyld og at han hader (tanken om) at vende tilbage til vantro ligeså meget som han hader at blive smidt i Ilden« (al-Bukhārī og Muslim).

Og det er berettet fra ‘Umar bin al-Khattāb (Allāh være tilfreds med ham) at han til Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Ved Allāh, du er mig mere elsket end alt, undtagen kun min egen sjæl som er i min krop.« Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) svarede: »Ingen af jer vil tro, før jeg er ham mere elsket end (selv) hans egen sjæl,« hvortil ‘Umar sagde: »Ved Ham Som nedsendte bogen til dig! Jeg sværger, du er mig mere elsket end selv min egen sjæl som er i min krop!« Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde derpå: »Nu har du det, Oh ‘Umar!« (al-Bukhārī).

Sahl [ibn ‘Abdullāh al-Tustarī] sagde: »Den der ikke anser Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) for at være hans mester i enhver tilstand eller ikke anser sig selv for at være under hans herredømme (Allāhs fred og velsignelser være med ham) smager ikke hans sunnas sødme, fordi Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde: ‘Ingen af jer tror, før jeg er ham mere elsket end (selv) hans egen sjæl’.«

[Qādī ‘Iyad, al-Shifā bi ta‘rīf huqūq al-Mustafā, al-Qism al-Thānī, al-Bāb al-Thānī, fī luzūm muhabbatihi ‘alayhi al-salām; Maktaba al-Ghazālī & Dār al-Fayhā', Damaskus (2000), s. 492-493.]