Den velbetrådte vej

Der er enighed inden for Hanafī skolen at skæg er nødvendigt (wājib) for mænd, i henhold til Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) befaling. Hvad der dog ikke er enighed om, er om hvorvidt en bestemt længde er sunna eller nødvendig (wājib). Nogle lærde skriver at en håndfuld længde skæg er sunna, mens andre skriver at det er nødvendigt (wājib). Vi vil herunder kaste et blik på hvad de store autoriteter inden for Hanafī skolen har nævnt om dette punkt.

Imam al-Marghīnānī (d. 593 ah) skrev:

»Og man gør ikke noget for (dermed) at forlænge skægget, hvis den er i henhold til sunna-længden, og det er en håndfuld (qubda)« (Imam al-Marghīnānī, al-Hidāya al-Awwalīn, Maktaba imdādiya (Multan) s. 201).

‘Allāma Ibn Hummām (d. 821 ah) skrev:

»… og det, dvs. sunna-længden for skæg, er en håndfuld« (Ibn Hummām, Fath al-Qadīr, Maktaba Nūriya Ridwiyya, s. 270).

Andre lærde der bekræfter dette, hvoraf flere anvender præcist den samme formulering som Imam al-Marghīnānī, er blandt andre:

• ‘Allāma Badr al-Dīn al-‘Aynī (d. 1344 ah) i al-Bināya (bind 1, side 1344)
• ‘Allāma Zayn al-Dīn Ibn Najīm (d. 970 ah) i al-Bahr al-Rā’iq (bind 2, s. 280)
• ‘Allāma Abū al-Hasan al-Shurunbulālī (d. 1069 ah) i Hāshiya al-Durar wa al-Ghurar (bind 1, s. 207)
• ‘Allāma ‘Ali bin Sultān Muhammad al-Qārī (d. 1014 ah) i al-Mirqāt (bind 8, s. 291)
• ‘Allāma ‘Alā al-Dīn al-Haskafī (d. 1088 ah) i al-Durr al-Mukhtār (bind 2, side 155)
• ‘Allāma Sayyid Muhammad Amin ibn ‘Abidīn al-Shāmī (d. 1252 ah), i Radd al-Muhtār (bind 5, s. 359)

Efter at have citeret disse, og flere andre kilder, kommenterer ‘Allāma Sa‘īdī:

»Ud fra tolv klare tekster fra anerkendte lærde i fiqh har vi (hermed) gjort det klart at en håndfulds længde er tradition og sunna, og at kalde dette nødvendigt (wājib) er derfor ikke korrekt […].
Fra Imam Abū Hanīfa til ‘Allāma [Ibn ‘Abidīn] Shāmī, har alle disse anerkendte og accepterede lærde i fiqh forklaret at en håndfuld hvad angår skæg er sunna. Men en af de senere lærde, navnlig Shaykh ‘Abd al-Haqq Muhaddith Dehlawī (Allāh være ham nådig) har, idet han blot har angivet sit standpunkt, skrevet at en håndfulds længde er nødvendigt (wājib), og at sunna i disse tekster fra de lærde betyder at nødvendigheden af en håndfulds længde er bevist fra sunna. Nogle af de senere lærde har også fulgt Shaykhen i dette, men det bør være klart at selvom Shaykhen har angivet en håndfulds længde for at være nødvendigt, så har han ikke nævnt noget bevis for det« (‘Allāma Sa‘īdī, Sharh Sahīh Muslim, Farīd Book Stall (Lahore, 2004) s. 929-930).

‘Allāma Sa‘īdī fortsætter herefter med respektfuldt, men bestemt, at forklare hvorfor Shaykh ‘Abd al-Haqq Muhaddith Dehlawīs (Allāh være ham nådig) standpunkt ikke er korrekt. Han argumenterer for at de lærdes klare og velkendte terminologi (istalahāt) ikke bare kan ændres eller fortolkes uden at angive en klar grund, for ellers vil enhver kunne sige at noget som er sunna, er sunna i den forstand at det er bevist fra sunna, men at det i virkeligheden tager dommen af noget helt andet. Han skriver at hvis man tager denne fremgangsmåde, så kan man også fortolke Shaykhens egen tekst, og sige at når han skriver nødvendigt (wājib), så mener han dermed noget som nødvendigvis er bevist (thābit) fra sunna, men som i sig selv ikke behøver være nødvendigt (wājib).

Der er lærde i dag der mener at en håndfulds længde af skæg er nødvendigt (wājib), men ifølge ‘Allāma Ghulām Rasūl Sa‘īdī (Allāh bevare ham) er dette ikke tilfældet, og det korrekte standpunkt (muftā bihi) ifølge ham er at skæg i sig selv er nødvendigt (wājib), men at lade skægget vokse op til en håndfulds længde er en anbefalet sunna (‘Allāma Sa‘īdī, Sharh Sahīh Muslim, Farīd Book Stall (Lahore, 2004) s. 931).

Blandt de lærde jeg personligt har talt med om dette er Muftī Sayyid Ghulam Mustafā Bukhari (Allāh bevare ham), tidligere underviser ved nogle af de mest fremtrædende universiteter for islamiske studier i Pakistan (herunder Jāmi'a Na'īmiya og Jāmi'a Nizāmiya), har bekræftet dette standpunkt som værende det korrekte gyldigt, men fremhæver dog at de fleste lærde inden for Hanafī anser skæg i en håndfulds længde for at være en betonet sunna (sunna mu'akkada).

Dette har den konsekvens at en person der ikke har en håndfulds længde skæg, ikke bør kritiseres eller kaldes en åbenlyst korrupt person (fāsiq). Men man bør dog gøre alt hvad man kan for at følge Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sunna og opfordre folk til at lade skægget vokse, da dette er blandt tegn på sand kærlighed til ham; og sand kærlighed indebærer blandt andet at man følger Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) hvad angår det ydre såvel som det indre.

Mange folk i dagens Danmark har problemer med skæg, idet de forbinder det med ‘fundamentalisme’ eller ’ekstremisme’, men sandheden er at muslimer har skæg fordi det er Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) og alle de tidligere profeters sunna, og det er af den naturlige tilbøjelighed for manden og et udtryk for maskulinitet. Man har skæg af kærlighed til Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham), ikke fordi man er fundamentalist eller ekstremist.

Men grundet denne ‘modtagelse’ af skæg i Danmark og den intolerance der er overfor skæg, har mange unge muslimer det svært ved at lade deres skæg vokse, af frygt for at miste deres arbejde, blive set ned på, opfattet som terrorist-sympatisører eller fordi de ikke ønsker at fremstå som ‘særligt’ religiøse, men blot er ganske almindelige muslimer, der elsker Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) og kan lide at have skæg af (blandt andet) den årsag.

Det er i lyset af hvad mange lærde har skrevet, acceptabelt at trimme skægget for folk i denne situation uden at det – religiøst set – er kritisabelt. Men at barbere skægget helt er dog stadig ekstremt forhadt (makrūh tahrīman) i Hanafī skolen og er syndigt, for det går imod befalingen om at lade skægget ‘vokse’ (uden nogen specifik længde).

Må Allāh styrke os i vores kærlighed til Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) og vejlede os til at kunne udtrykke vores kærlighed til ham i sikkerhed fra enhver form for ondskab.