Den velbetrådte vej

Al-Imām al-A‘zam Abū Hanīfa sagde:

»Hvis noget hvad angår detaljerne inden for videnskaben om Allāhs Enhed udgør et problem for mennesket, så er det ham pålagt omgående at tro på det som er korrekt hos Allāh Den Ophøjede, således at han skal finde en lærd og spørge ham. Det er ham ikke tilladt at udsætte sin undersøgelse og der vil ikke være ham nogen undskyldning for at have undladt det – han vil begå vantro hvis han tøver« (al-Imām al-A‘zam Abū Hanifa, al-Fiqh al-Akbar).

Først og fremmest skal det lige gøres klart at enhver ikke er forpligtet til at tilegne sig detaljeret viden om alt relateret til islamisk troslære, men enhver er forpligtet til at have en generel forståelse af trosdoktrinerne. Det ovenstående citat gør sig gældende når der er tale om de helt essentielle doktriner, om hvilke man ikke kan være i tvivl og samtidigt være en troende. Og hvis man så er i tvivl om de fundamentale elementer i troslæren, så er det en forpligtelse at man søger viden og afklarer sagen. Undlader man at søge denne – obligatoriske – viden, da vil man risikere at erstatte sin tro og overbevisning med tvivl og vantro.

Lad dette være en klar opfordring til enhver: Vær ikke forsømmelig hvad angår den grundlæggende troslære, for sandheden er at ingen viden er vigtigere at tilegne sig, end den helt basale viden om Skaberen. Hvis ikke man ved hvad man tror på, kan man så tro på det? Og hvis ikke man tror på det helt grundlæggende – som det er en betingelse at tro på for at være muslim – er man så overhovedet en troende? Uvidenhed leder til tvivl og tvivl kan lede til benægtelse og vantro.

Vel er det vigtigt at have kendskab til verdenen; at have viden om sprog, naturvidenskaber, matematik, historie og alle de andre typer viden som folk tilegner sig – men før alle disse, kommer viden om Allāh Den Ophøjede.

Sørgeligt er det så, at det lige netop er den viden som vi forsømmer allermest. Hvad skal der dog blive af os…

Må Allāh Den Ophøjede være os Nådig…